Ammonitter er en
uddød race af Cephalopoderne. De opstod i Silur tiden (435-410
mio. år siden) og opstod i store mængder verden over i Kridt
tiden (175-65 mio. år siden). Ammonitter er vigtige fossiler for
geologerne til at kunne bestemme tidsperioder.
Der er stor forskel på størrelsen af ammonitter. De største er
over 2 meter.
I kridt tiden blev skallen stærkere og mere strømlinet.
Forskellige former dannedes såvel som snegleform og udrullede
former. Deres levetid har formentlig været 1-6 år med en stor
majoritet på 2-4 år. De levede af plankton, søliljer og små
orthoceras. Hovedsagelig fra havbunden men også ved at svømme
rundt ved en slags jet fremdrift ved at skyde vand ud.
Ammonitter levede udelukkende i vand og deres findesteder kan
derfor også være en hjælp til bestemmelse af forhistorisk
havområder.
Skallen indeholder smårum adskilt af vægge der kaldes septa. Et
rør der forbinder kroppen med rummene og giver dyret mulighed
for at kunne fylde eller tømme rummene for vand for derved at
kunne stige og synke kaldes siphuncle. Kun det sidste og største
rum var beboet.
Nutidens blæksprutte er efterkommer af ammonitten.
